Her findes oplysninger om de personer, som vi regner med, at klasserne har snakket om på forhånd, inden vi mødes ved Slottet.
| Disciple | Jesus | Maria |
| Bartimæus | Simon Peter | |
| Maria Magdalene |
Teksterne fra Bibelen kan I finde her, og der er også lagt ordforklaringer ind til jer.
Ordet discipel er latin og betyder "elev". Religiøse personligheder havde en flok elever - disciple - som fulgte dem, lærte af dem og hjalp dem på forskellige måder. Læs evt. mere om disciple her.
Jesus
Børnene møder Jesus ved starten af slottets stisystem syd for slottet (mod
stranden). Jesus er selvfølgelig hovedpersonen og optræder ved Indtoget i Jerusalem, hvor han
fortæller lignelsen om det store gæstebud, og børnene møder ham afslutningsvis
ved Zakæus’ fest i riddersalen, hvor Jesus som afslutning vil sende børnene ud i
alverden for at fortælle om, hvad de har hørt og set.
Ude på stisystemet starter Jesus via Jeriko vandringen mod Jerusalem (slottet).
Flokken følger skilte på dansk og hebraisk og skal på vejen ind på slottet bruge
de medbragte palmeblade.
Maria
Det nye Testamente fortæller ikke meget om Maria. Vi får at vide hos
evangelisten Lukas, at hun bor i Nazareth, givetvis hjemme hos sine forældre,
som dog ikke nævnes, men siden af traditionen er blevet kaldt Anna og Joakim.
Maria er i familie med Johannes Døbers forældre, præsten Zakarias og hans kone
Elisabeth (Lukas kap.1), som hun besøger, da hun er blevet med barn. Mattæus
skriver, at hun er trolovet med Josef, da englen Gabriel meddeler hende, at hun
er udset til at føde Guds søn.
Josef er tømrer eller bygningsarbejder (Mattæus 13.55 og Markus 6,3), og han
nedstammer fra Davids slægt. Det er derfor han må rejse til Betlehem under
folketællingen, idet romerne for at få styr på alle skattepligtige borgere påbød
dem at møde op, der hvor familien kom fra.
Josef og Maria var forlovede står der i den nye oversættelse. I den tidligere
stod der ”trolovet”. Der er den forskel på de to ord, at en forlovelse i dag
blot er en aftale mellem manden og kvinden som der ikke ligger noget juridisk i,
mens en trolovelse dengang var en aftale mellem to familier, og de to trolovede
blev betragtet som mand og kone, men de måtte ikke gå i seng med hinanden før
brylluppet. Pigerne kunne blive trolovet allerede som ganske unge, fra 13 års
alderen.
Fødselshistorien er en blanding af historiske facts: folketællingen, stjernen, Herodes’ forfølgelse og massakrer, og så en række overnaturlige træk: Jesu undfangelse og englen der kommer både til Maria og siden til Josef og til de vise mænd. Men senere tiders fortællinger har gjort deres til at gøre Maria endnu mere speciel, næsten overjordisk. Maria-kulten og de katolske dogmer om Marias ubesmittede undfangelse og himmelkroning er udslag af den dyrkelse af Maria, der fulgte med.
Bartimæus
Navnet betyder ”Timæus’ søn”, og Bartimæus optræder kun med navn i Mark.
10,46-52, men Lukas omtaler (18,35-43) også en blind tigger som får sit syn
tilbage. Hos Mattæus (20, 29-34) er der endda to tiggere der bliver helbredt.
Bartimæus bor i Jeriko, og han sidder ved byporten hvor alle skal forbi, og han
er således den sidste der bliver helbredt inden Jesus går ind i Jerusalem.
Derved kommer han til at stå i kontrast til præsterne i Jerusalem, der er blinde
selv om de kan se, og til disciplene som ikke fatter noget af det, da Jesus
forudsiger sin lidelse og død (Luk.18, 31-34).
Således opfyldes på ham Esajas’ profetier: ”På den dag skal de døve høre,
hvad der står i bogen, og de blindes øjne se trods mulm og mørke.” (29,18) ”Da
skal blindes øjne åbnes, og døves ører lukkes op; da springer den halte som
hjorten, de stummes tunge bryder ud i jubel.” (35, 5-6)
Men som
altid er der flere lag i forståelsen af de nytestamentlige fortællinger:
1) Hvad skete der?
2) Hvordan forstod samtiden og evangelisterne det?
3) Hvordan forstår vi det?
Når vi fortæller beretningerne, nøjes vi tit med at fortælle hvad der skete. Men
det bliver først rigtigt spændende, når vi i fortællingen kan indbygge både 2)
og 3).
Det er
givet, at de nytestamentlige forfattere ikke kun betragtede hændelsen som en
historie om en blind mand, der kom til at se igen, men at hans helbredelse er en
opfyldelse af løfterne hos Esajas. Og altså et tegn på at Jesus er Messias (lag
2). Bartimæus står som en repræsentant for alle ”blinde”, for dem der kommer til
at se mere, end de kunne se før, når de kommer til tro på, at Kristus er Guds
søn.
For børn på dette klassetrin er det måske nok at blive ved 1) – at fortælle
historien så levende som muligt, så de i fantasien identificerer sig med den
blinde. Men derved er de allerede, uden at vide det, på vej til lag 3.
Simon
Peter
Han er den af de 12 disciple, som der fortælles mest om. Han er søn af Jonas
(Matt. 16,17) eller Johannes (Joh. 1,42), stammer fra Betsajda, der ligger ved
Genesaret Sø, og han er fisker lige som sin bror Andreas. Han er den eneste af
disciplene, som det fortælles om at han var gift. I Mark. 1,30 fortælles det, at
Jesus helbreder hans svigermor.
Han hedder Simon og får navnet Peter af Jesus, og det betyder ’klippe’, ’petros’
på græsk. Men evangelierne er ikke enige om, hvornår han får navnet, - om det er
ved Jesu første møde med ham (Joh. 1,42) eller da Jesus vælger de 12 apostle ud
(Mark. 3,16), eller efter at han ved Cæsarea Filippi har aflagt den første
bekendelse af Jesus som Messias. Det har sikkert først været et tilnavn, men
blev senere et navn.
Peter
nævnes som den ledende af disciplene, den der oftest tager ordet, og han er med
i en inderkreds sammen med brødrene Jakob og Johannes, f. eks. ved forklarelsen
på bjerget (Matt. 17,1-13) og ved opvækkelsen af Jairus’ datter (Mark. 5,21-43).
Og han er en af de tre, der ikke kunne holde sig vågne i Getsemane Have den
sidste aften (Luk. 22,39-46). - Højt at flyve, dybt at falde.
I Apostlenes Gerninger skildres han som leder af menigheden efter Jesu død og
som den der taler til skarerne pinsedag, da disciplene har fået Helligånden
(Apostle. Gern. 2). Siden drager han ud som missionær, og han er den første der
døber en hedning (Ap. G. 10-11). Men han støder også sammen med Paulus i
spørgsmålet om, hvorvidt de nye kristne skal overholde Moseloven (Galaterbrevet
kap. 2).
Endelig er det ret sikkert, at han led martyrdøden i Rom under Neros
forfølgelser i år 63-64, idet det omtales i et brev fra biskop Clemens fra år
96, hvorimod traditionen om, at han ville korsfæstes med hovedet nedad for at
underordne sig Kristi måde at blive korsfæstet på, er en from legende.
Godt at fortælle for børn er historien om Peters fiskedræt (Luk. 5) og om Peters fornægtelse af Jesus natten til Langfredag og hanen der galede (Matt. 29, 69-75). Men Peter er også den der først går ind i graven påskemorgen, efter at Maria Magdalene har set, at stenen er væltet fra graven (Joh. 20). Men Peter kommer først til tro på opstandelsen, da han møder den opstandne selv. Vi foreslår at børnene får fortalt om Peters fiskedræt og måske forklarelsen på bjerget.
Billede(r) af Peter, fotograferet i Kirker i området
Maria
Magdalene
Hun optræder på nær Luk. 8,2 kun i lidelseshistorien, hvor hun til gengæld
spiller en afgørende rolle som en af de kvinder, der står ved Jesu kors, ser ham
dø og blive begravet, og hun er en af dem der går ud til graven påskemorgen. Hun
bliver dér et af opstandelsens første vidner, og hun møder som den første,
ifølge Johannes-evangeliet, den opstandne Jesus. Hun er den der bliver sat til
at gå hen til disciplene og fortælle at Jesus er opstanden.
Maria Magdalene er med andre ord en apostel (= sendebud), selv om hun ikke
kaldes sådan. Det er bemærkelsesværdigt, da en kvinde ifølge jødisk lov ikke
kunne bruges som vidne. Men det kan hun godt ifølge evangelierne.
I Luk. 8,2 omtales hun som et menneske, der følger Jesus på hans vandring, og vi
får at vide at syv dæmoner er faret ud af hende. Hun har altså været besat, og
selv om det ikke siges direkte, er hun en af dem som Jesus har helbredt. Men
derudover er hun tit blevet identificeret med kvinden der levede i synd og som
salver Jesu fødder med den kostbare salve (Luk.7, 36-50). Og selv om det ikke
siges, hvad hendes synd består af, bliver det gerne forstået som om hun har
drevet prostitution.
Som sådan blev hun regnet for uren, og i en kultur som den jødiske, der gik højt
op i kultisk renhed og urenhed, er det helt horribelt at hun bryder ind til
middagsselskabet hos en farisæer og rører ved Jesu fødder. ”Farisæerne” betyder
”de der har skilt sig ud”, en retning af mennesker der holdt sig på afstand af
andre mennesker for at forblive retfærdige og rene.
Men Jesus lader hende gøre det, og han har hende siden med i sin flok, og det
viser netop at han ikke foretrak de rene, men dem der erkendte deres synd og
søgte hans frelse. De får hans tilgivelse. ”Hendes mange synder er tilgivet,
siden hun har elsket meget. Den der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.”
(Luk. 7,47).
De der har læst Dan Browns ”da Vinci mysteriet”, vil kende til de teorier om at det er kirkens folk, der har gjort Maria Magdalene til prostitueret for at bagtale hende, så hun ikke skygger for Simon Peters førsteplads. Det er efter manges bedste mening noget af en forvanskning af de historiske facts, fordi Dan Browns bog bygger på ret sene kilder, meget senere end evangeliernes kilder. Men derfor er det en meget spændende bog alligevel.
For børn i 3. klasse er tanken om renhed / urenhed fjern. Men de går højt op i retfærdighed / uretfærdighed, og de kender også godt til udstødelse af dem der ikke lever op til gruppens normer. Og det kan være fint at lære dem, at alle slags mennesker kan være med i flokken, når Jesus skal hyldes.
2011 er Maria Magdalene ikke med i flokken. I stedet møder børnene Salome, som ifølge traditionen var mor til disciplene Jakob og Johannes, "Zebedæus-sønnerne". Hun var til stede da Jesus blev korsfæstet, og hun var en af dem som købte vellugtende salver, som hun tog med ud til graven søndag morgen.
Tilbage til Vejledning for lærere
| Symboler i kristendommen | ||
| Apostelattributter |
Apostlene afbildes
(fra o. 1200) som hovedregel med de redskaber, hvormed de led martyrdøden Herunder indsættes tegninger, men rundt om i kirkerne findes en mængde figurer på altre, prædikestole og vægge. Nogle fotos af dem er indsat på en særskilt side, som der er link til her (hele siden) hvorfra der kan vælges mellem apostelfigurer, figurer fra Gamle og Nye Testamente, træsnit, malerier, symboler m.m. |
|
 |
1) Andreas: Andreaskors se foto af figur her |
|
|
2) Bartolomæus: (kniv og
egen hud) se foto af figur her |
||
 |
3) Filip: latinsk kors se foto af figur her |
|
|
4) Jakob den yngre:
valkestok eller
fakbue (Lang bue med tarmsnor. Et redskab anvendt ved fremstilling af
f.eks. filthatte) se foto af figur her |
||
 |
5) Jakob den ældre
(pilgrimsdragt med ibskal, taske og vandringsstav) se foto af figur her |
|
|
6) Johannes (kalk med
slange) se foto af figur her |
||
|
7) Judas Iskariot
(pengepung), |
||
|
8) Judas Taddæus (kølle,
hellebard eller spyd), se foto af figur her |
||
|
9) Mattias, valgt til
apostel efter Judas Iskariot (økse), se foto af figur her |
||
|
10) Mattæus (bog, sværd,
økse, hellebard), se foto af figur her |
||
|
11) Paulus (sværd), se foto af figur her |
||
|
12) Peter (nøgle(r)),
se foto af figur her |
||
|
13) Simon (sav), se foto af figur her |
||
|
14) Thomas (vinkel). se foto af figur her |
||
| Jesusmonogram | bogstaverne IHS | forkortelse for Ihesus (egentlig misforstået latinisering af det græske IHΣ
og undertiden tolket som »I(esus) H(ominum) S(alvator)« (Jesus, menneskenes
frelser), eller som »I(n) H(oc) S(igno vinces)« (ved dette tegn skal du
sejre) Se foto fra gavl på kirkebænk |
| bogstaverne INRI | sammensat af de ord Pilatus lod sætte på korset (Joh. 19,19), »I(esus)
N(azarenus) R(ex) I(udæorum)»« (Jesus fra Nazaret, jødernes konge). Se foto fra gavl på kirkebænk |
|
| Kristusmonogram | X lagt over P | Kendt tegn,
benyttet som del af billede, på døbefonte og kirkens lysestager, alterkalk
og alterbægre, på de servietter som lægges over brødet og vinen på alteret,
osv. Se foto af gavl på kirkebænk |
| Dyder | ||
| 1) de kristne dyder: | Tro (Fides) med kors og bog, | |
| Håb (Spes) med fugl og anker, | ||
| Kærlighed (Caritas) med børn; | ||
| 2) kardinaldyderne: | Klogskab (Prudentia) med slanger, | |
| Mådehold (Temperantia) med kande og bæger, | ||
| Styrke eller Mod (Fortitudo) med brudt søjle | ||
| Retfærdighed (Justitia) med sværd og vægt. | ||
| Evangelisttegn | ||
|
|
Mattæus
engel eller diakon Mattæus (= Levi) var oprindeligt tolder og derfor god til regnskaber, så han står med papir og pen i hånden. |
 |
|
|
Markus
løve |
 |
Lukas
 okse |
 |
|
|
|
Johannes ørn |
 |
| Liturgiske farver | Det udvalg af farver
(almindeligst hvid, rød, grøn, violet og sort), der anvendes på messeklæder
og kirkens øvrige tekstiler til at anskueliggøre de forskellige tider og
fester i kirkeåret eller til at markere særlige handlinger. Regler for anvendelsen af en liturgisk farveskala fastlagdes allerede i tidlig middelalder inden for den katolske kirke og holdes stadig i hævd. Den lutherske kirke har ingen faste forskrifter herom, og praksis har derfor varieret fra en gentagelse af de katolske sædvaner til benyttelse af kun en enkelt farve, oftest rød eller sort. For farvernes anvendelse i løbet af kirkeåret gælder i dag generelt: Hvid benyttes ved højtiderne (jul og påske) samt ved særlige fester for Treenigheden og Kristus (herunder Mariæ bebudelsesdag). Rød bruges i pinsen samt på martyrdage (S. Stefans dag). Grøn anvendes 1.-6. søndag efter Helligtrekonger samt i hele Trinitatis tiden. Violet karakteriserer bods- og fastetiderne (2.-4. søndag i advent, almindelig bededag samt søndag septuagesima til midfastesøndag). Sort ses alene langfredag. |
|
,
Opdateret september 2011
© Sønderborg Provsti / Holger Lissner og Kolding Provsti