Disciplene  

Bartimæus bor i Jeriko, og han sidder ved byporten hvor alle skal forbi, og han er således den sidste der bliver helbredt inden Jesus går ind i Jerusalem. Bartimæus står som en repræsentant for alle ”blinde”, for dem der kommer til at se mere, end de kunne se før, når de kommer til tro på, at Kristus er Guds søn. 

Børnene møder Bartimæus, inden de kommer helt hen til Slottet. Han kan eventuelt være flankeret af et par halte eller forkrøblede tiggere.
Det optimale ville have været lige ved tårnruinen nordøst for slottet, hvor Bartimæus ikke er til at ”komme udenom” hvis alle kom gående ad den rute - men så er det sådan at ikke alle kan se og høre ham. Derfor vælger vi placeringen af optrinnet med  Bartimæus ved den noget større indgang til Slottet - på P-pladsen op mod "Strand". Men allerede mens Jesus, gående på stien, støder på Zakæus og beder ham om at sørge for en fest hjemme hos sig selv, er Bartimæus synlig, idet han sammen med hjælpere opholder sig oppe på den græsklædte vold mellem stien og slottet. Her kalder han højlydt på Jesus, og kommer tæt på Jesus og følge, når de passerer igennem åbningen.
Bartimæus iklædes laset brunlig kjortel.

Navnet betyder ”Timæus’ søn”, og Bartimæus optræder kun med navn i Mark. 10,46-52, men Lukas omtaler (18,35-43) også en blind tigger som får sit syn tilbage. Hos Mattæus (20, 29-34) er der endda to tiggere der bliver helbredt.
Han kommer til at stå i kontrast til præsterne i Jerusalem, der er blinde selv om de kan se, og til disciplene som ikke fatter noget af det, da Jesus forudsiger sin lidelse og død (Luk.18, 31-34). Således opfyldes på ham Esajas’ profetier: ”På den dag skal de døve høre, hvad der står i bogen, og de blindes øjne se trods mulm og mørke.” (29,18) ”Da skal blindes øjne åbnes, og døves ører lukkes op; da springer den halte som hjorten, de stummes tunge bryder ud i jubel.” (35, 5-6) 
Men som altid er der flere lag i forståelsen af de nytestamentlige fortællinger:
1) Hvad skete der?
2) Hvordan forstod samtiden og evangelisterne det?
3) Hvordan forstår vi det?
Når vi fortæller beretningerne, nøjes vi tit med at fortælle hvad der skete. Men det bliver først rigtigt spændende, når vi i fortællingen kan indbygge både 2) og 3). 
Det er givet, at de nytestamentlige forfattere ikke kun betragtede hændelsen som en historie om en blind mand, der kom til at se igen, men at hans helbredelse er en opfyldelse af løfterne hos Esajas. Og altså et tegn på at Jesus er Messias (lag 2).

Bartimæus står som en repræsentant for alle ”blinde”, for dem der kommer til at se mere, end de kunne se før, når de kommer til tro på, at Kristus er Guds søn.
For børn på dette klassetrin er det måske nok at blive ved 1) – at fortælle historien så levende som muligt, så de i fantasien identificerer sig med den blinde. Men derved er de allerede, uden at vide det, på vej til lag 3.

Vindue i kælderen

Tilbage til forsiden 

Tilbage til toppen

I lokale kirke:
Ved mødet med præsterne i den lokale kirke er det også tanken at præsterne fortæller om kirken. Ikke så meget den lokale kirke, men om det, at der er en kirke og hvad vi bruger den til. Om, at den er en særlig bygning, et helligt hus, hvor vi samles til gudstjeneste og dåb, konfirmation, bryllup og begravelse samt helligdagenes gudstjeneste. Og om hvad det vil sige at have et helligt sted.
Præster ved kirker med egen kirkegård kan også inddrage kirkegården som et urgammelt helligsted, hvor de døde er blevet begravet længe før der blev bygget kirke.
Herefter kan der fortælles om det jødiske tempel og offerkulten, om præsterne ved templet, om ypperstepræsten Kajfas og farisæerne samt om synagogerne med skriftrullerne. Måske også hvorfor lovene var så vigtige for disse folk.

Det er meningen, at børnene skal lave skriftruller som forberedelse til besøget på Sønderborg Slot, så de ved hvordan skriftrullerne ser ud og bliver brugt, læst fra højre mod venstre og rullet op på stokke. Og at skriftrullerne rummer Loven og Profeterne, de gammeltestamentlige skrifter.
Lærerne afgør selv, om de vil lade alle børnene lave skriftruller hver især, eller som gruppearbejde, men det er vigtigt, at børnene føler, at der er tid til at deres ruller bliver set.

På Slottet:
På Sønderborg Slot placeres Kajfas i gobelin-salen i Slottets nordvestlige hjørne for enden af riddersalen. Rummet har logistisk set en perfekt placering og udstråler magt og myndighed. Kajfas optræder myndigt i hans forsøg på at holde sammen på ”stumperne”. Han og evt. nogle tempelpræster vil bede om at se børnenes skriftruller, og fortælle om sine overvejelser om ”denne farlige profet”, hvorfor han må ryddes af vejen … eller er blevet ryddet af vejen.
Kajfas iklædes dragt med efod.

Jesu bekymrede mor sidder i ”Skovbystuen” i Sønderborg slots vestfløj. Hun er klædt i blåt og har hovedklæde i gyldent stof..

Det nye Testamente fortæller ikke meget om Maria. Vi får at vide hos evangelisten Lukas, at hun bor i Nazareth, givetvis hjemme hos sine forældre, som dog ikke nævnes, men siden af traditionen er blevet kaldt Anna og Joakim. Maria er i familie med Johannes Døbers forældre, præsten Zakarias og hans kone Elisabeth (Lukas kap.1), som hun besøger, da hun er blevet med barn. Mattæus skriver, at hun er trolovet med Josef, da englen Gabriel meddeler hende, at hun er udset til at føde Guds søn, og Marias ja til at gøre det er billedet på det menneske, der i tro gør det, Gud vil.
Josef er tømrer eller bygningsarbejder (Mattæus 13.55 og Markus 6,3), - der var næppe skarpe faggrænser dengang -, og han nedstammer fra Davids slægt. Det er derfor han må rejse til Betlehem under folketællingen, idet romerne for at få styr på alle skattepligtige borgere påbød dem at møde op, der hvor familien kom fra.
Josef og Maria var forlovede står der i den nye oversættelse. I den tidligere stod der ”trolovet”. Der er den forskel på de to ord, at en forlovelse i dag blot er en aftale mellem manden og kvinden som der ikke ligger noget juridisk i, mens en trolovelse dengang var en aftale mellem to familier, og de to trolovede blev betragtet som mand og kone, men de måtte ikke gå i seng med hinanden før brylluppet. Pigerne kunne blive trolovet allerede som ganske unge, fra 13 års alderen.

Fødselshistorien er en blanding af historiske facts: folketællingen, stjernen, Herodes’ forfølgelse og massakrer, og så en række overnaturlige træk: Jesu undfangelse og englen der kommer både til Maria og siden til Josef og til de vise mænd. Men senere tiders fortællinger har gjort deres til at gøre Maria endnu mere speciel, næsten overjordisk. Maria-kulten og de katolske dogmer om Marias ubesmittede undfangelse og himmelkroning er udslag af den dyrkelse af Maria, der fulgte med.

Ifølge Markus-evangeliets kap. 6,3 får Maria siden flere børn: Jakob, Joses, Judas og Simon samt nogle unavngivne døtre. Den katolske kirke vil ikke anerkende, at det er Jesu kødelige (halv)søskende, fordi den ønsker at fastholde det enestående ved Jesus, og at Maria ikke siden havde samliv med Josef. Derfor forklares de som fætre og kusiner eller som Josefs børn af et tidligere ægteskab. De protestantiske kirker forstår stedet som et udsagn om, at Maria fik flere børn.
Men de tre første evangelier lægger ikke skjul på, at Maria har svært ved at følge Jesus som voksen. Markus 3,21 fortæller, at hans familie prøvede at få fat på ham, ”for de mente, at han var ude af sig selv.”  Og Jesus afviser dem med ordene: ”Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.” (3,34-35).
Johannes-evangeliet forudsætter, at Maria kender Jesu overnaturlige evner, når hun beder ham gribe ind ved brylluppet i Kana (Joh. 2), hvad han også gør, trods sin første afvisning.
Her fortælles det også, at hun kommer til Jerusalem i forbindelse med Jesu korsfæstelse, og traditionen vil vide, at hun siden følger apostlen Johannes til Efesus i Lilleasien, det nuværende Tyrkiet, hvad der er påfaldende, da hun har disse andre børn. For Jesus beder Johannes tage sig af hende. Jakob, Jesu bror, kommer siden til at spille en stor rolle i den første kirke i Jerusalem. Så vi må gå ud fra, at Maria og Jakob er blevet medlemmer af den kristne menighed.

Cecil Bødkers bøger ”Marias barn” (Drengen og manden) fortæller historien om Jesus fra Marias synsvinkel og skildrer meget levende, hvor svært hun har ved at forstå ham. De kan anbefales som inspiration til genfortælling, men ikke til højtlæsning, da de mere er for ældre børn end for målgruppen, som dette projekt tilsigter. Samt for voksne.

Udelades i 2011 - i stedet møder klasserne Salome.

Maria Magdalene placeres ved indgangen til Christian d. 2’s tårn. Døråbningen bag hende illuderer perfekt indgangen til graven. I sin beretning tager Maria Magdalene udgangspunkt i oplevelsen med den tomme grav 
Inde i gangen bag døråbningen kan man evt. placere en engel. Englen kan evt. antydes med (en flig af) en englevinge, der stikker frem fra en af nicherne, det kan yderligere understreges v. hj. a. lys der er tændt hele tiden eller tændes under Maria Magdalenes beretning. Af hensyn til brandfaren og evt. tilsodning må vi ikke bruge fyrfadslys eller olielamper, men kan i stedet f.eks. bruge batterilygter.
Maria iklædes rød kjortel og får et hovedklæde.

Hun optræder på nær Luk. 8,2 kun i lidelseshistorien, hvor hun til gengæld spiller en afgørende rolle som en af de kvinder, der står ved Jesu kors, ser ham dø og blive begravet, og hun er en af dem der går ud til graven påskemorgen. Hun bliver dér et af opstandelsens første vidner, og hun møder som den første, ifølge Johannes-evangeliet, den opstandne Jesus. Hun er den der bliver sat til at gå hen til disciplene og fortælle at Jesus er opstanden.
Maria Magdalene er med andre ord en apostel (= sendebud), selv om hun ikke kaldes sådan. Det er bemærkelsesværdigt, da en kvinde ifølge jødisk lov ikke kunne bruges som vidne. Men det kan hun godt ifølge evangelierne.
I Luk. 8,2 omtales hun som et menneske, der følger Jesus på hans vandring, og vi får at vide at syv dæmoner er faret ud af hende. Hun har altså været besat, og selv om det ikke siges direkte, er hun en af dem som Jesus har helbredt.
Men derudover er hun tit blevet identificeret med kvinden der levede i synd og som salver Jesu fødder med den kostbare salve (Luk.7, 36-50). Og selv om det ikke siges, hvad hendes synd består af, bliver det gerne forstået som om hun har drevet prostitution.
Som sådan blev hun regnet for uren, og i en kultur som den jødiske, der gik højt op i kultisk renhed og urenhed, er det helt horribelt at hun bryder ind til middagsselskabet hos en farisæer og rører ved Jesu fødder. ”Farisæerne” betyder ”de der har skilt sig ud”, en retning af mennesker der holdt sig på afstand af andre mennesker for at forblive retfærdige og rene.
Men Jesus lader hende gøre det, og han har hende siden med i sin flok, og det viser netop at han ikke foretrak de rene, men dem der erkendte deres synd og søgte hans frelse. De får hans tilgivelse. ”Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.” (Luk. 7,47).

De der har læst Dan Browns ”da Vinci mysteriet”, vil kende til de teorier om at det er kirkens folk, der har gjort Maria Magdalene til prostitueret for at bagtale hende, så hun ikke skygger for Simon Peters førsteplads. Det er efter manges bedste mening noget af en forvanskning af de historiske facts, fordi Dan Browns bog bygger på ret sene kilder, meget senere end evangeliernes kilder. Men derfor er det en meget spændende bog alligevel.
For børn i 3. klasse er tanken om renhed / urenhed fjern. Men de går højt op i retfærdighed / uretfærdighed, og de kender også godt til udstødelse af dem der ikke lever op til gruppens normer. Og det kan være fint at lære dem, at alle slags mennesker kan være med i flokken, når Jesus skal hyldes.

Da vi vil bruge salvningen som led i det der foregår på Sønderborg Slot, vil vi bede om, at lærerne vil fortælle om Maria Magdalene i forbindelse med Jesu død og opstandelse, som vi ikke kan spille, og man kan fint fortælle ud fra Johannes-evangeliet kap. 20. Så vil den / de, der skal spille hende på Slottet, fortælle om salvningen af Jesus ud fra Luk.7.

I Kolding sad hun med forskellige ting i sin kurv – hun endte med at fortælle om nardussalven. Hun kunne evt. - idéen og ordene i kursiv er Ingrid Schrøder-Hansens - have forskellige ting i sin kurv, som børnene skal tage stilling til som den bedst egnede gave til Jesus:  
Et dødspændende Dracula-hæfte. Mine brødre er helt vilde med det!
En sølvske. – Jeg ved godt, I andre (disciplene) spiser med træskeer, men jeg synes, Jesus skal have noget finere!
En kniv – som han kan forsvare sig med. Jeg har hørt, at hans fjender er ude efter ham.
Et lys. – Er der ikke noget med, at han godt kan lide lys?
Et kors. – Nåh nej, det ser da for resten lidt uhyggeligt ud. Hvad synes I?
En flaske vin og et brød. – Det kan han da altid bruge, ikke?
En bog om hyrder. – Er han ikke ret interesseret i hyrder?
En fløjte. – Jeg har hørt, han godt kan lide at spille på fløjte og få folk til at danse. Er det rigtigt?
En pung. – Jeg har hørt, han er slem til at give alle sine penge væk. Det er nok, fordi han mangler en god, stor pung til at gemme sine penge i.
Et hjerte-smykke. – Eller er det kun til piger?
En flaske meget fin lotion. – Det er ægte indisk nardus-salve. Det er det fineste, jeg har! Jeg kunne sådan have lyst til at overraske ham og komme en dag og hælde den ud over ham. Tror I ikke , han ville blive glad for det?
Noget i den retning, men selvfølgelig indpasset. Det aktiverer børnene, så de ikke bare skal høre og se på.

Simon Peter placeres i bageriet i kælderen i slottets sydøstlige hjørne. Rummet ligger perfekt ift. Maria Magdalenes placering. Maria Magdalene står på etagen ovenover, deres to rum er direkte forbundet v.hj.a. vindeltrappen.
Peter iklædes lys grøn-stribet kjortel og får mørk overkappe.

Simon Peter tager udgangspunkt i Kvindernes beretning om den tomme grav og hans og disciplenes løb ud til graven. Bag ved eller ved siden af Simon Peter kan der sidde et par personer og bøde garn.

Han er den af de 12 disciple, som der fortælles mest om. Han er søn af Jonas (Matt. 16,17) eller Johannes (Joh. 1,42), stammer fra Betsajda, der ligger ved Genesaret Sø, og han er fisker lige som sin bror Andreas. Han er den eneste af disciplene, som det fortælles om at han var gift. I Mark. 1,30 fortælles det, at Jesus helbreder hans svigermor.
Han hedder Simon og får navnet Peter af Jesus, og det betyder ’klippe’, ’petros’ på græsk. Men evangelierne er ikke enige om, hvornår han får navnet, - om det er ved Jesu første møde med ham (Joh. 1,42) eller da Jesus vælger de 12 apostle ud (Mark. 3,16), eller efter at han ved Cæsarea Filippi har aflagt den første bekendelse af Jesus som Messias. Det har sikkert først været et tilnavn, men blev senere et navn.
Peter nævnes som den ledende af disciplene, den der oftest tager ordet, og han er med i en inderkreds sammen med brødrene Jakob og Johannes, f. eks. ved forklarelsen på bjerget (Matt. 17,1-13) og ved opvækkelsen af Jairus’ datter (Mark. 5,21-43). Og han er en af de tre, der ikke kunne holde sig vågne i Getsemane Have den sidste aften (Luk. 22,39-46). Højt at flyve, dybt at falde.
Godt at fortælle for børn er historien om Peters fiskedræt (Luk. 5) og om Peters fornægtelse af Jesus natten til Langfredag og hanen der galede (Matt. 29, 69-75). Men Peter er også den der først går ind i graven påskemorgen, efter at Maria Magdalene har set, at stenen er væltet fra graven (Joh. 20). Men Peter kommer først til tro på opstandelsen, da han møder den opstandne selv.

I Apostlenes Gerninger skildres han som leder af menigheden efter Jesu død og som den der taler til skarerne pinsedag, da disciplene har fået Helligånden (Apostle. Gern. 2). Siden drager han ud som missionær, og han er den første der døber en hedning (Ap. G. 10-11). Men han støder også sammen med Paulus i spørgsmålet om, hvorvidt de nye kristne skal overholde Moseloven (Galaterbrevet kap. 2).
Endelig er det ret sikkert, at han led martyrdøden i Rom under Neros forfølgelser i år 63-64, idet det omtales i et brev fra biskop Clemens fra år 96, hvorimod traditionen om, at han ville korsfæstes med hovedet nedad for at underordne sig Kristi måde at blive korsfæstet på, er en from legende.

Vi foreslår at lærerne fortæller om Peters fiskedræt og måske forklarelsen på bjerget. Så kan den der skal spille Peter på Sønderborg Slot fortælle om fornægtelsen og opstandelsen. Det er meningen at børnene skal aflevere de fisk, de har lavet på skolen og medbringer, til Peters net, så det kan blive fuldt – ligesom den dag på søen, og dermed knyttes forbindelsen til den historie der er fortalt på skolerne.
Når klasserne forlader Sønderborg Slot, er lærerne velkomne til at tage nettet med fiskene med hjem igen til at pynte op i klasseværelserne – eller vi vil søge at få præsterne til at tage fiskene med hjem til den lokale kirke så de kan blive hængt op der.

Om personerne 

"Det vrimler med skurke"

Bob Hartmann, Unitas 2000

"En kilde"

Ole Juul, RPC 1997

"Eva, Adam og alle de andre"

Red. Tine Lindhardt, Sesam 2003

"Og det sker i disse dage…"

Red. Sabine Celeste Svendsen,

Aschehoug 2001

Robert Backhouse (Forlaget Korskær)

"På Jesu tid"

Lois Rock, Unitas 2000

Om Salmer